Hvad siges der om Vostrup Efterskole

Tak for et skønt sted, hvor der er HØJT til loftet i alle henseender. Vi har nydt hvert et øjeblik og hver gang, vi har besøgt jer. Altid har vi følt os meget velkomne og altid har vi følt, at "ungerne" er blevet respekteret og har fået det rum, der skulle til for at udvikle sig. Vi vil være Vostrups ledelse og lærere evige taknemmelige for det, de har givet af sig selv. Det kan godt være, at de skønne elever er meget kede af at sige farvel, men jeg tror, at vi forældre, er lige så forundrede over og kede af, at det allerede er slut. Tak for en helt igennem suveræn oplevelse, som vil være en af de bedste, vi har at se tilbage på. God vind fremover og - af hjertet TAK.

Anette Timmermann, forælder til Andreas 2010/2011


Mit år på Vostrup Efterskole var et meget betydningsfuldt år. Jeg oplevede et kæmpe stort og stærkt fællesskab. Jeg mødte mennesker som blev mine mest dyrebare venner. Jeg ville aldrig have været det år foruden.

Signe Egholm Olsen, skuespiller, Reumert-prismodtager, elev 1996/1997


Håber, I har nydt det sidste års tid! Det har været fantastisk at være vidne til alt det, I har oplevet og produceret.Tak til Kresten og Vostrup for at skabe et sted, hvor drømme får vinger og der er kunstnerisk højt til loftet. Vi glæder os til at Rasmus skal på efterskole, selvfølgelig i Vostrup i år 2018-2019. Men det er han nu allerede fast besluttet på! Ses i 18!

Søren Raffnsøe, forælder til Julie 2010/2012


Vostrup har formået at lave en efterskole, der efterlader eleven med fornemmelsen af at være rustet. Man tror virkelig på, at det man gør, kan blive stort, og at det ikke er umuligt at udrette noget, der er værd at huske.

Det har været en fantastisk oplevelse at komme til et sted, hvor kreativiteten er sat i højsædet. Efter 2 år på efterskole kan jeg vist roligt erklære mig selv en hel del mere moden.

Nu ved slutningen af året sidder jeg med en lille selvhøjtidelig følelse. En følelse af at have udrettet noget og af at være blevet til noget. Følelsen af at jeg har overskud til resten af livet og dets udfordringer. Så nu glæder jeg mig bare til gymnasiet.

Simon Haar Mønsted, elev 2008/2009


For mig var efterskoletiden en mulighed for at lære mig selv bedre at kende udenfor hjemmets vante rammer – uden at skulle flytte helt hjemmefra. Vostrup var et sted, der tillod det og en enestående mulighed for at dyrke mine hobbyer uden at komme bagud på skolefronten. Det er klart noget, jeg vil anbefale enhver ung, der er ved at gøre sig klar til voksenlivet. Udover det så var det bare skide sjovt!!

Ida Corr, sanger, elev 1993/1994


Det har været et fantastisk år med en perlerække af gode oplevelser med musik og teater.
Stedet emmer af engagement, kreativitet og arbejdsglæde, der udgår fra lærerne og ledelsen og som forplanter sig til eleverne og til forældrene.
Som musikere kan man ikke undgå at være kritisk, men her er et utrolig højt niveau – ikke mindst i korarbejdet, som vi er dybt imponeret over.
Vostrup er et væksthus, en sommerfugledal, hvor larver udklækkes og bliver flyvefærdige.

Bjørn og Karin Elkjær, forældre til Anna 2008/2009


Året på Vostrup Efterskole var fantastisk for mig. Det år var det allermest givende for mig, indtil jeg landede på skuespillerskolen i Odense. I Vostrup mødte jeg andre som brændte for skuespil med samme iver som mig selv. Bagefter tænkte jeg bare på, hvor ærgerligt det ville være, hvis jeg aldrig igen skulle opleve den glæde hver dag.

Peter Plauborg skuespiller på Det kongelige Teater, elev 1996/1997


En stor tak for det skoleår Julie fik hos jer. Julies og mine forventninger er fuldt ud indfriet og mere til. Vi er enige om at Vostrup Efterskole – Skole for Musik og Teater er det bedste sted i en teenagers verden. Begejstringen vil ingen ende tage. En bemærkning Julie har gentaget gennem hele året, når jeg har været så heldig at have hende hjemme i en ”ledig” weekend  - ”Hold fast far… hvor fedt…det skulle du bare prøve.

Hans Jørgen Rex, far til Julie 2008/2009


Anna havde kun lige sat sine ben indenfor døren på Vostrup, da hun bemærkede, at her ville hun tage sit efterskoleår. – Jeg har selv ved hvert besøg haft den her følelse: ”Gid man kunne blive her”..-og det har været både meget berigende og underholdende ved hvert eneste arrangement.

Udover en fornemmelse af at de 2 linjer præges af både engagement og høj standard, så har det været af endnu større værdi for mig som forælder, at der er en stemning af god og sund vestjysk uspolerethed på skolen.

Så vidt jeg er orienteret, har der på det nærmeste ikke været disciplinære problemer. Det kan uden tvivl tilskrives den ligeværdige og naturlige måde eleverne mødes på, samt at det jo er ”gode børn”.

Helle Laurberg, mor til Anna Mie 2008/2009


Hvis nogen bad mig om at beskrive Vostrup Efterskole med et ord ville jeg ikke kunne klare opgaven, der skal mere end 1000 ord til at beskrive stedet.Vostrup er en sprudlende energikilde af teater, musik og kreative mennesker samlet på et lille sted i Vestjylland.Vostrup er stedet for piger og drenge, som gerne selv vil tage et ansvar. Vostrup er bare STEDET!

Ditte Fonder, elev 2008/2009

 

16.05.12

Åbent hus mandag d. 21. maj

Fra kl. 13.30 til 16.30 kan du følge undervisningen teater og musik more

09.02.12

FILMLINJE

Fra næste skoleår kan man vælge film som linjefag på Vostrup Efterskole more

04.02.12

Skuespillerens Værktøjskasse

Tilmelding til sommerskole 2012 er nu åben more

05.12.11

Et år på efterskole bliver billigere

Elevstøtten forhøjes i den nye finanslov more

Prøvefri 10. klasse

80-90% tager gymnasiet

DE FEDEste FACILITETER

FÆLLESSKABET ER KONGE

FÆLLESSKABET ER FOR NICE

BON APPETIT

 

arrangementer